Skytsengel Malek Morad

| 0 comments

Man kan sige hvad man vil om udkantsdanmark, integration og verdens forskellige religioner (eller… det kan man så ikke, da ytringsfriheden ikke altid har gennemslagskraft) men Malek Morad, bosiddende i Skive og med Autoværksted i Borup ved Hjarbæk fjord, veltalende, betænksom, empatisk og lun og meget velbevandret i den kristne bibel såvel som hans egen religions: koranen. Han er i sandhed et livsstykke. Ikke blot fordi han reddede vores rejse ned langs vestkysten og vadehavet, men også fordi han uanset hvad der måtte være af små og store udfordringer i hans eget liv, formår at have den samme venlige, smilende og enormt behagelige tilgang til hans gæster i værkstedet hver gang man ankommer.

Eksempelvis hans første møde med undertegnede frøken. Ved første øjenkontakt fik jeg et blink med øjet og et kompliment for mit navn, som Malek refererede til Abrahams første kone, Sara, og videre til Hedda, hans anden kone der fødte Ibrahim og Isak, der var udløbene til de to retninger: sunni- og Shiamuslimer.

Denne snak om religion førte til spørgsmålet om hvor vidt Malek troede på historien om Adam og Eva. Det gjorde han, men da vi havde god tid satte han os nærmere ind i hvordan det forholdte sig med hans religion. Det var ikke et muligt fravalg, selvom det kunne virke en kende uvirkeligt med “eventyret” om Adam og Eva – Hvis man ikke troede på et delelement af hele religionskavalakaden – var man ikke ordentlig troende…

Om Adam og Eva fortalte Malek, at hans egen tolkning af historien var sådan at det berettede om manden og kvindens uafhængighedsforhold til hinanden. Uden at støde frøken Sara, fik han formuleret at moderne kvinders uafhængighed og behov for ligestilling var underordnet enhver tids kvindes trang til trygheden ved en mand – og her hersker der så tvivl om hvorvidt han tilføjede ordene: “… i højere grad en manden”. Malek beskrev også hvordan fænomenet, at Eva blev skabt af Adams ribben, var betydende for at man som mand, altid føler sig tæt knyttet til de kvinder man har omkring sig, være det kone, kæreste, datter eller mor…

At Pasaten måtte på værksted hos Malek resulterede i en eftertænksomhed omkring forholdet mellem mand og kvinde, et møde med en fantastisk sympatisk iraker i Borup og en fortælling fra fantastisk mand på Kildegården der vil kæmpe for Malek og hans families rettigheder i Danmark, men det er en anden historie…

/Sara Deleuran og Kjartan Annesen

Skriv et svar

Required fields are marked *.

*


Notify me of followup comments via e-mail. You can also subscribe without commenting.