Endnu et fremragende eksempel, enddog lidt trist, på at vi er nået til efteråret er det faktum at i dag (Tirsdag 5/10) bliver vikingeskibet Lindheimsunds taget op. Vi var en flok afsted på Rantzausminde havn i går, for at tømme skibet for alt tovværk, anker, dørkbrædder og ballaststen.
Forhåbentligt er sejlsæsonen ikke helt overstået – der ligger en fremragende lille glasfiberjolle ved det kække navn “Frillen” og venter på chancen for at lade et par friske sejlere krydse det smukke Svendborgsund i oktoberbrisen.
I den nordiske mytologi berettes der om et kæmpemæssigt træ, en ask ved navn Ask Ygdrassil. Ved træets rødder sidder de tre norner og spinder mennesker og guders skæbne. I træet finder vi både Asgård, asernes (altså guderne) verden, Udgård som er jætternes tilholdssted og Midgård, hvor menneskene bor.
I mytologien fortælles om en budbringer; Ratatosk – et lynhurtigt egern som pisker op og ned af stammen og fungere som budbringer mellem verdenerne. Han kan bevæge sig i både is og ild og kommunikere med alle.
Herunder er Grimners kvad hos kong Gejrrød:
Ratatosk er et rendende egern
på asken Yggdrasil,
ørnens ord skal han ovenfra bære
og sige Nidhug forneden.
- Måske kan du fortælle (comment) om Nidhug eller ”Ørnen”?
13. oktober 2010 at 19:38
Et fremragende billede af Ratatosk, hvor har du foreviget dette billede?
For at uddybe Grimners kvad hos kong Gejrrød Vil jeg bære mytologien lidt videre:
Når vikingerne døde, og det ikke var i kamp, troede de på, at de kom i dødsriget, der var styret af Hel, Lokes datter.
Men før de kom derned, skulle de forbi Nidhug. Nidhug sugede alt blodet ud af alle de mennesker der kom forbi, sådan at de blev helt blege.
Når alt blodet havde forladt dem, var det lettere for Hel at få dem med i sin hær af døde, der skulle angribe menneskerne, når Ragnarok engang kom. Ragnarok ville komme den dag, Hel havde fået bygget sit skib færdigt. Skibet byggede hun af neglene fra de døde.
Nidhug er en drage fra den nordiske mytologi. Kilderne til dette uhyggelige væsen er først og fremmest Snorres Edda og to digte i den Ældre Edda, Grimnirs tale og Vølvens spådom.
Snorre beskriver Nidhug som et væsen, der ligger ved brønden Hvergelmir i dødsriget Niflheim under jorden og gnaver i den ene af verdenstræet Yggdrasils tre rødder. Ved Hvergelmir, er der et utal af slanger og mange floder flyder fra dens kilde og her kommer de værste blandt de døde, menedere og mordere og pines af Nidhugs næb.
Nidhug er altid i stridigheder med den ørn, der beboer Yggdrasils top.
Det leder os hen til Ratatosk´ funktion i myten som budbringer. Egernet Ratatosk, er nemlig det egern der bringer bud mellem alle og avindsord mellem de to fjender
Vølvens spådom:
Mest berømt er Nidhug dog fra det sidste vers Vølvens spådom. Efter at have beskrevet ragnarok, fremmaler vølven, Gimle, den smukke verden, der skal komme efter undergangen. Men endnu et syn har hun inden digtet ender. Et mærkeligt og uhyggeligt billede, der afslutter hendes syner:
Der kommer den mørke
Drage flyvende,
den skinnende, nede
fra Nidefjælde.
Over Sletten den flyver;
i Fjedrene slæber
Nidhug Lig.
Nu må hun synke.
Fra H.G. Møllers oversættelse af Den ældre Edda 1870
/Kristian Juul
15. oktober 2010 at 13:26
Fantastisk bidrag – tak for det!
Med hensyn til billedet, er det taget i Den Frie Lærerskoles naturfagslokale, hvor der er en større samling af udstoppede dyr. Derfor var det en behagelig rolig og meget stabilt posserende model der var udgangspunktet for historien om Ratatosk.
Endnu en gang tak for det oplysende bidrag.
/DressedToJazz