De sprudlende farver detonerer i groteske, ekspressionistiske orgier mens kilometer efter kilometer tilbagelægges i en sand symfoni af 1,6 liters turbodieseltrampers bankende knastaksel. Bob Marley stemmer i med kulørte rytmer og batikfarvede, politiske holdninger. Lykken starter her og accellere i takt med fartbegrænsningernes regnslørrede ubeslutsomhed.
og dér! midt mellem Skjern og Varde, i en Guds forladt gennemkørselsby begynder Pasaten at strejke, en larmende strejke hver gang vi drejer, bare en smule. Ved den første den bedste sidevej køre vi ind for hurtigt at konstatere at bilen bogstavleligt talt står badet i olie. En sø af tusindfarvet glinsende olie. Bag kølerhjelmen gemmer sig en servostyringspumpe der svømmer over af skummende olie.
Det var som selveste Bifrost just havde ført Tor, trukket af gederne Tandgnjost og Tandgrisner til de opofrende toner af Heimdals Gjallarhorn.
I alt held var mekanikeren inde ved siden af hurtig til at lokalisere problemet, men han var også hurtig til at sige at det ville tage et par dage at få tilsendt en ny pumpe.
Heldigvis står familien Annesen i tæt forbindelse med en skytsengel ved navn Mallek. Han skaffede i løbet af nul komma fem et par pumper og udsigter til at Holland ikke var helt utopisk at nå i løbet af de næste par dage.
Glæden over et endnu ikke mislykket forsøg på en afstikker fra den forjagede og monotone dagligdag – hvilken dog byder på stadigt voksende og udfordrende overraskelser dag for dag – var ikke til at dæmpe. De rødmende smil og vindstøds vædende effekt på øjet, rettet mod fjord og ager skabte konsensus i treklangen mellem den heftige kulør på vestlig horisont, en egentlig tilbagevendende længsel om sydligere breddegrader og det uforklarlige element nogle benævner ved skæbne, andre – slidtage.
Hjemme på Kildegårde var det aftenen for den store Hummerfest. Den aften var længe planlagt og mormor Birthe og Hardy havde i forvejen hentet to enormt store og levende hummere plus 6 hummergafler i Nørre Vorupør. Pasaten blev skyld i tre generationer den aften kunne se frem til at mæske sig i hummer og Asti.
Den ultimative forvandling står for døren, nattens dyngvåde, krybende panser – havets kardinal – i sort fra flagrende tentakel til yderste fimrende hår, herskede i svundne tider men yder trods lidenskabelig frygt, ringe modstand mod det sydende, boblende og altomsluttende suppedyb. Opstanden står den røde rytter, tempelridderen af havets bund – død og med elastiske forbindinger om klo og saks. Sørgelige tårer salter det elfenbenshvide kød og sender en sagte hyldest mod nordens marine faunarigdom.
Dér i Kildegårdens grønne stue, var hele familien forventningsfulde og aldeles klar til at smage på hele formålet med at samles på en regnfuld oktober aften – de to kæmpe store hummere. Astiens sødlige, friske spumante og hummerens faste konsistens og kraftige smag af krebs, var perfekt. Derfor førte Pasatens strejke til noget som Esbjerg, trods en sikkert spændende by, aldrig ville kunne leve op til.
Vi følte os virkelig heldige at være med til en hummerfest, der vil blive snakket om i de tre familiegenerationer i mange år frem.
Bjergtaget sidder en tavs forsamling om tomme klør, lune gafler og gisper efter mættende fortjeneste af deres anstrengelser. Fra dybets sorte, til en endnu intensiverende rødme, til det begavende smørhvide som med møje inddrives og efterfølges af begejstringsbetonede udbrud.
Krybende mod dyner, med blodsudgydelserne in mente, den karakteristiske odeur dybt forankret i alle tekstilfibre og en from forestilling om et sydgående krydsben langs den jyske vestkyst når morgendagen gryr – udmyntes der herfra – et fagert godnat!
/Sara Deleuran og Kjartan Annesen
