Dumpsterdiving eller konceptet – at skralde er, for mig, et forholdsvis nyt koncept. Dette blev jeg introduceret til under sommertogtet med vikingeskibet Lindheimsunds af Ann Elton.
Det er med en slet skjult begejstring at jeg nu ofte ynder at parkere tæt på de store blå containere, fatte pandelygten og dykke ned i affaldet. Dette kunne lyde som en ildelugtende fetish, men tilfældet er altså at der gemmer sig uanede mængder af mad og drikkelse som er smidt ud på baggrund af manglende lagerplads, nye uge-tilbud i butikkerne og tilfælde af brudt/beskadiget emballage.

Jeg mener personligt at det er forkasteligt at vinbondens svedende indsats – udmundet i velsmagende drueekstrat – emballeret i en 3 liters foliepose og en firkantet papæske, er blevet kasseret blot fordi denne sidsnævnte papæske er røget på gulvet og har fået mast det ene hjørne…

Samtidig er det en rar tanke at det man gør ikke er ulovligt – så længe containere står på offentlige parkeringspladser, er skraldet offentligt – og ikke noget butikkerne kan gøre sig til ejere over. Derimod finder man også ofte større butikker, som låser containere inde eller låser deres containere.

Undgå kød, fisk mm. om sommeren!

I går – Søndag – skraldede vi en butik på vej hjem og herunder ses resultatet – efter at det er blevet skyllet og renset, for det er trods alt et must, efter at man har hevet tingene op af containere.